Nyheder

På besøg hos Godsbanen

04 maj
553
På besøg hos Godsbanen

 På besøg hos Godsbanen - en helt fantastisk og inspirerende oplevelse.

Så kom dagen hvor jeg skulle teste om min idé med rumdelere i stor størrelse, skåret på den helt store laserskærer, ku holde. Jeg troppede op på Godsbanens værksteder med favnen fuld af filt, chiffon og bomuld. Fragtet m toget hele den laaange vej fra Hillerød. Og hvilket fantastisk sted jeg træder ind i... Så inspirerende, så fuld af den gode skaberenergi, og med de FEDESTE værksteder!!!!! København - hvorfor har vi ikke dette???

Nå, men med rigtig god hjælp fra Jonas på laserværkstedet, lykkedes det mig at få skåret det meste af mine medbragte tekstiler i stumper og stykker, mens årets første sommeruvejr tordnede løs udenfor - hvilken herlig baggrundskulisse!

Og ja, nogle af mine idéer skulle vise sig ikke være så interessante, mens andre helt sikkert kommer til at figurere på denne hjemmeside. Især blev GrowingBubbles og FlowerBlowing i filt super fine. GrowingBubbles i chiffon fik også et særligt fin æterisk udtryk, som jeg vil arbejde videre med. Evt som en kunst-installation i Finland.. Time will show Smile

Alt i alt en super vellykket dag, og et sted som jeg helt sikkert vil vende tilbage til! Kan varmt anbefales!!

 

Thanks for sharing !